Panikanfald og social angstlidelse

Anonim

Social angstlidelse er en mental sundhedstilstand, hvor en person indtages med frygten for at blive negativt dømt og evalueret af andre. Personen kan blive så bange for at være flov eller ydmyget foran andre mennesker, at de undgår de fleste sociale situationer. Som paniklidelse kan social angstlidelse påvirke en persons livskvalitet negativt.

Panikforstyrrelse og social angstlidelse er markeret med lignende kvaliteter, som vedvarende frygt, nervøsitet og fysiske fornemmelser, herunder rysten og rysten. Hver af disse lidelser har dog et specifikt sæt diagnostiske kriterier, der gør dem unikke og forskellige betingelser. For at forstå hver diagnose mere tydeligt sammenlignes disse lidelser med flere faktorer.

1

Frygt og undgåelse

Panikforstyrrelse kan forekomme med eller uden agorafobi eller frygten for at opleve panikanfaldssymptomer i en situation, der enten føles fysisk vanskelig eller følelsesmæssigt pinligt at flygte fra. En person med paniklidelse frygter ofte de fysiske symptomer på panikanfald, idet de tror, ​​at de kan have et medicinsk problem, der forårsager deres ubehag. Over tid kan personen føle sig mere sikker fra disse angreb ved at forblive inden for bestemte områder eller en selvbestemt sikker zone, typisk tæt på hjemmet. Agorafobi udvikler sig, når personen ikke længere kan forlade denne sikre zone uden at opleve intens frygt

Social angstlidelse indebærer en frygt for at være centrum for opmærksomhed, kritiseret eller på en eller anden måde opfører sig på en måde, der vil forårsage forlegenhed foran andre. Denne frygt for offentlig ydmygelse og generel ubehag i sociale omgivelser kan blive så stor, at personen kan undgå de fleste offentlige og sociale interaktioner. Sådan undvigelse adskiller sig fra agorafobi, da personen er bekymret for granskning af andre og ikke om at have et panikanfald.

2

Symptomer

Paniklidelse er præget af tilbagevendende panikanfald, der ofte tager fat uden advarsel. Mange af de fysiske symptomer på panikforstyrrelse, såsom rystelser, vejrtrækningsbesvær og hjertebanken kan få personen til at føle, at de er i fare. Personen kan også tro på, at de risikerer at miste kontrollen eller gå sindssyg.

Social angstlidelse involverer ofte nogle af de fysiske symptomer, der ligner panikanfald, herunder overdreven svedtendens og rysten. Imidlertid vil disse symptomer kun blive bragt på, når de står over for eller når man tænker på offentlige og sociale interaktioner. Andre almindelige symptomer på social angstlidelse omfatter rødme, muskelspænding, lavt selvværd og undgåelse af social kontakt.

3

Sociale interaktioner

Mennesker med paniklidelse føler sig ofte flov over at lade andre se dem have et panikanfald. En betroet ven eller et familiemedlem kan hjælpe med at støtte en elskede med panikforstyrrelse. Folk med panikforstyrrelser nyder typisk sociale interaktioner og kan drage stor nytte af social støtte. Men mange oplever ensomhed på grund af at forsøge at holde deres panik hemmelig.

Social angstlidelse lider også opleve høje grad af ensomhed. Sådanne mennesker ønsker måske at interagere med andre, men finder den angst, det forårsager, at være for overvældende. Venner og familie bliver nødt til at være tålmodige i at hjælpe en elskede med social angstlidelse.

4

Behandling

Mennesker med paniklidelse søger ofte lægehjælp for deres fysiske symptomer, som kan omfatte skræmmende følelser, såsom trange vejrtrækninger og racerhjerte. Det er ikke ualmindeligt, at en person med paniklidelse går hen til beredskabsrummet på grund af intensiteten af ​​deres fysiske fornemmelser. En læge kan afgøre, om symptomerne skyldes paniklidelse eller en generel medicinsk tilstand.

I betragtning af at deres symptomer normalt ikke er så ekstreme som panikforstyrrelser, søger personer med social angstlidelse normalt ikke lægehjælp til deres tilstand. Mange mennesker med social angstlidelse forstår ikke, at de har en mental sundhedstilstand. De kan i stedet tro på, at de er alt for genert eller har en personlighedsfejl. På grund af den sociale isolation og mangel på viden om lidelsen forbliver mange mennesker med social angstlidelse udiagnosticeret

Både panikforstyrrelse og social angstlidelse kan effektivt behandles med medicin, såsom SSRI'er. Medikamenter kan hjælpe med at kontrollere symptomer og forbedre daglig funktion. Psykoterapi kan også være en yderst hjælpsom behandling for begge disse lidelser.

En form for psykoterapi kaldet kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe med at ændre ens tankemønstre og negative adfærd forbundet med deres tilstand. For eksempel kan folk med paniklidelse lære at tænke på deres fysiske symptomer som følelser af angst, snarere end en livstruende medicinsk tilstand. Over tid og med praksis kan disse nye tanker hjælpe personen til at føle sig mere i kontrol, når panikanfald forekommer. Personer med social angstlidelse kan udvikle nye måder at tænke på selv og andre, der vil give dem mulighed for at føle sig mere trygge i sociale situationer.

Selvom det ikke er typisk, er det muligt at blive diagnosticeret med begge disse lidelser. Panikforstyrrelse og social angstlidelse ledsages ofte af en anden stemning eller angstforstyrrelse, såsom obsessiv-kompulsiv adfærd, depression eller posttraumatisk stresslidelse. Mennesker med enten panikforstyrrelse eller social angstlidelse er også tilbøjelige til at udvikle et stofmisbrugsproblem.

For at være sikker på, at du får den rigtige diagnose, er det vigtigt at søge hjælp fra fagfolk, der kan behandle paniklidelse eller andre angstlidelser. Tal med din læge om diagnose og behandlingsmuligheder. Søg faglig hjælp rettidigt, da behandling kan i høj grad mindske symptomerne på angstlidelser.

Forrige Artikel «
Næste Artikel